HOLDNINGER

“Det trænger til noget maling.” Hvor tit har man ikke hørt folk sige det! Og vist kan det da være rigtigt, at tingene trænger til maling. Men det er ikke ligegyldigt hvad og hvordan. Det er, hvad denne lille tekst omhandler.

Op til 1950-erne var malerarbejde og vedligeholdelse i det hele taget ikke så indviklet. De materialer man brugte var nedbrydelige og åndbare, og man havde en god fornemmelse for hvordan de  skulle bruges. Man byggede på generationers erfaringer.

De syntetiske produkter, som kom frem efter 2. verdenskrig (alkydmalingen blev rent faktisk udviklet under Hitlers styre, for at undgå afhængighed af linolie som råvare!), var væsensforskellige fra de traditionelle produkter. De var nemme at påføre og få et flot resultat med. Men: De var som regel stærkere/ mindre nedbrydelige end det, de skulle beskytte, samt lukkende dvs. ikke åndbare.

Især udendørs er konsekvenserne tydelige. Det myldrer desværre af eksempler på skallende tykke malingslag på eksempelvis facader og vinduesrammer. Jo, det trænger til noget maling. Men tænk dig om, før du bare klasker det første det bedste på, for at lette samvittigheden. Du kan nemlig altfor nemt komme til at gøre ondt værre!

Logikken udendørs er, at bygningens materialer (mursten, træ) skal beskyttes af materialer, som er åndbare og svage. To ting der hænger sammen. Puds, kit og maling er et offerlag, hvor malingen skal være det svageste. Bruger man for stærke og lukkende materialer, ses det hyppigt at behandlingen bliver skudt fra i flager af damptrykket og river lidt af underlaget med sig – hvis der da ikke “bare” går råd og svamp i den pga indelukket fugt.

Taler vi om uendørs træ, er det også afgørende at træet får tilført livgivende substanser i nogenlunde samme tempo som det bliver udtørret / nedbrudt af sol, vind, regn, frost. Trætjære og linolie virker stærkt revitaliserende  – her kan ikke engang de bedste syntetiske produkter følge med.

Det fine med de traditionelle materialer er, at deres nedbrydning “sladrer” om, at nu er der tid til vedligeholdelse.

Indendørs bidrager de traditionelle produkter til et godt indeklima, da de er åndbare og ikke afgiver kemiske stoffer til omgivelserne, når hærdningen er afsluttet. Indendørs er holdbarheden nærmest ubegrænset.

Sidst men ikke mindst: De traditionelle materialer giver et smukt resultat.

Jeg er dog ikke “hellig”.  Til visse opgaver kan et syntetisk produkt være det bedste valg. Omvendt: Et “naturprodukt” er ingen garanti for et godt resultat.

Da linoliemalingen blev hentet frem fra glemslens gemmer, stod vi som pionjærer med et gammelt produkt. Barnesygdomme som “Mit barn kan alt” florerede, og blev sågar pustet op. (Nu generaliserer jeg. Selvfølgelig var der nogle, der vidste meget. Men de var lavmælte.)

Sjovt nok fik linoliemalingen et kedeligt ry. “Linoliemaling tørrer aldrig” og “Linoliemaling bliver sort af skimmel”. Personlig var jeg 10 år om at bestemme mig for en linoliemaling, som jeg ville handle med (og det endte med at det blev t0).

Linoliemaling består af linolie og pigmenter og en smule sikkativ (tørrelse). Hvor svært kan det så være, synes en og anden at have tænkt. Men i virkeligheden er der mange variabler at skrue på. For at ende med et godt produkt hjælper det gevaldigt at have en stærk tradition i ryggen. Men man må  også have en åben og søgende kreativ tilgang, en snært af grundforskning skal der til. Ydmyghed. Råvarerne og fremstillingsprocessen indeholder en uendelig mængde variabler. Og virkeligheden er ikke statisk – selv inden for traditionel maling flytter det hele (OK, næsten) sig konstant.

De to producenter jeg valgte, Allbäck Linoliemaling og Original Linoliemaling, har ikke skuffet mig og såvidt jeg ved heller ikke kunderne. De opfylder de helt basale krav til linoliemaling. Inklusive gode tørreegenskaber og velfungerende antiskimmelstrategier. Læs gerne lille tekst (under “Mere info”) om skimmelsvamp udendørs

Så vi bevæger os med skræmmende hast videre til årets emne, som er: Hvordan får vi malingen til at stå flottest muligt? Med en god glans og uden fremtrædende penselstrøg? Der er gået status i at kunne male lige så flot som det ses i de gamle danske film fra dengang, hvor malerne vidste hvordan de skulle gøre det. Idag er de fleste malere ikke særlig vilde med linoliemaling. Hvilket dels skyldes linoliemalingens omtalte kedelige ry, samt at de ikke er uddannet til at male med linoliemaling.

Udendørs er finishen lidt underordnet den tekniske, bygningsbevarende funktion. Elementernes slid vil alligevel virke udglattende, når den første pragt er over.

Men indendørs er det meget rart at have nogle redskaber til at styre finishen med, hvis man vil gå ud over de umiddelbart flotte resultater som Allbäck Linoliemaling og Original Linoliemaling giver sammen med en hæderlig pensel. Du kan gribe til:

1. En bedre pensel efterlader færre striber, bl.a. fordi penselhårene virker som en helhed i stedet for at penselhårene bundter sig sammen i hvad der kommer til at virke som en gruppe småpensler, som hver vil efterlade deres eget spor. Går du efter det bedste, kan jeg anbefale Guldberg og Gnesta. Dyre, ja. Men passer du dem godt kan du bruge dem i mange år.

2. Evt. en forsletter i oksehår. Den udglatter du penselstriberne med, med let hånd, på tværs af penselstrøgene. En forsletter er en meget blød pensel i oksehår. Et specialverktøj, som du kun bruger til at forslette med. På vej ind i Fyra Vindars sortiment. Hvis du forsletter, forsletter du i alle lag.

3. Let opvarmning 25-30 C i vandbad, gør underværker.

4. 10-15% Allbäck Glansolie i alle lag. Giver desuden højere glans, hårdere overflade. Allbäck Glansolie er en kogt linolie, som populært sagt har fået lov til at koge lidt mere. 15% Glansolie giver ca glans 60.

Nyd arbejdet – husk at klude o.l. med linolie i SELVANTÆNDER! Læg dem straks i en spand med vand, eller destruer dem på anden sikker måde.